Den interne, dialogiske kommunikation mellem værker i forskelligt materiale

Fungerede optimalt og forbistret smukt i Bente Polanos arbejder på en udstilling i Galleri Bastillen på Frederiksberg. Hendes medier bestod af sand- og vandskårne stålskulpturer og af malerier og fotogravure. Et blødt drømmende svæv vandrede fra det magiske, sugende stålmateriale i skulpturerne og ud i vidderne i maleriernes Mange horisonter, ude under hav og himmel. Det åbne og gennemsigtige blev båret konsekvent og stramt med rundt i rum og værker, så sammenhængen fremmanede en dybere refleksion omkring menneskelige erfaringer. Når noget byder sig til på denne vis, må det utvivlsomt skyldes, at de dybe erindringer er indlejret og repræsenterer en hudløs sårbarhed og ærlighed hos kunstneren selv. Intet fra eftertænksomhedens, lidelsens og smertens dybder er gemt af vejen.

Bente Polanos ”Close up”, 2004. Man får blot lyst til at proklamere ud i en tid med alt for megen hurtighed, lethed og overfladiskhed i benene: Stands dog – se op i den gennemsigtige dybde! Det enkelte værk var elegant og kompromisløst udført – og indgik i en betagende helhed. En mestring der fortjent har givet Bente Polano (født 1953) flere store udsmykningsopgaver.